Fiskehuset

Frisk fisk, hjemmerøgede specialiteter og udeservering lige ved kanalen.

Butikken

Forretningen består af 3 sektioner. En disk til den friske fisk, en anden til salater, røget laks m.v. samt til sidst røgvinduet, hvor alle vores hjemmerøgede specialiteter befinder sig.

Når man spiser udenfor, foregår bestillingen i forretningen, hvorefter man får en “bipper” med ud. Det betyder, at man sidder afslappet med sine drikkevarer og venter til der lyder et bib.

Når maden er klar, henter man den i serveringslugen.

Historien

Vi overtog forretningen i 2001, og har siden bestræbt os på at levere en god service og gode råvarer til vores kunder.

Vi oplever heldigvis, at vi har kunder langvejs fra, og rigtig mange stamkunder.

Udover vores detailforretning og vores udeservering leverer vi også engros til forskellige restauranter i nærområdet.